Vedrørende teknologi De teknologiske perspektiver i GUNS kan lige nu opdeles i følgende punkter:
1. Digitale tavler De digitale tavler skal kunne kobles på hinanden, så elever og lærere kan samarbejde online på samme digitale tavler. SMART har et værktøj, der hedder Bridget der kan facilitere dette, men der findes også gratis tjenester der har samme funktioner fx: Teamviewer. Det danske Smartboardfirma Solutors har lavet en demonstration den 1.11. kl. 12 i Brøndby. Der deltog rådgivere fra Roskilde Kommunes IT afdeling, så vi kan sikre os at mulige løsninger kan afvikles på kommunens netværk. Samme undersøgelser skal på sigt laves i Sverige og Norge. Desuden deltog en rådgiver fra Open Source miljøet i DK, så vi sikrer os, at de produkter vi undersøger overholder åbne standarder. Demonstrationen viste de udfordringer vi står overfor. Det drejer sig primært om "remote access" problematikken som gør, at når to pc'er skal samarbejde, så overtager den ene pc den andens "skrivebord". Konsekvensen af problematikken er, at denne remote access løsningens frames pr. sekund, i dette tilfælde 5 frames pr. sekund" overruler videokonference signalet på flere frames pr. sekund. Rådgiverne peger på, at 25-30 frames pr. sekund vil være at foretrække. Der har været har afholdt møde med udviklingsdirektøren fra SMART, Canada og denne vil prøve at udvikle en passende remote access løsning. Der undersøges sideløbende om der findes andre remote access løsninger som lever op til vores krav.
2. Videokonference For at optimere samarbejdet mellem elever og lærere skal de kunne se hinanden live fra klasselokale til klasselokale. Vi har valgt foreløbig at tage udgangspunkt i den digitale tavle, da det vurderes, at et samlet videokonference setup vil være økonomisk urealistisk.
Den 11.11. kl. 12 lavede vi en test mellem Absalons Skole i Roskilde og Gulskogen Skole Drammen. Vi kunne se og høre Nordmændende, men ikke omvendt. Det skyldtes, at Solutors manglede at give Roskilde Kommunes IT-afdeling nogle tekniske oplysninger. Vi afprøver løsningen igen, når vi er kommet længere i processen.
3. Smartphones - mobile enheder For at gøre samarbejdet mellem elever og lærere så fleksibelt som muligt undersøges det, hvorvidt mobile enheder kan bruges i projektet. Vi satser i første omgang på styresystemet Androide, da det allerede er førende på verdensplan og den er en åben standard. Analytikere peger på, at det først er nu, at internettet begynder, idet at internettets muligheder på mobile enheder såsom Smartphones og Ipads osv er stigende. Det betyder, at vi har internettet med overalt og hele tiden. Næste udvikling for mobiltelefonien er, at vi valgfrit kan lægge "layers" ind over brugerfladen på mobileenheden. Disse ”layers” vil give os informationer om de muligheder der omgiver os. Ydermere arbejdes der i øjeblikket på at udvikle 2D tags som mobileenheden kan skanne. Brugeren kan således respondere med sin mobilenhed på det han møder i den fysiske verden. De didaktiske muligheder er spændende. Fx kan man forestille sig, at et undervisningssforløb er struktureret ved at eleverne er styret af forskellige tags i nærmiljøet og at disse tags indhold stilladserer elevernes læring.
Det springende punkt ved implementeringen af Smartphones er hvilken platform elever og lærere kunne samarbejde på. Google har lavet en app til Google Doks og der findes også en app til Dropbox. Det undersøges hvilke apps der ellers vil kunne inddrages. UNI-C i Danmark er blevet kontaktet og de vender tilbage i januar med nyt om udviklingen af en app til Skoleintra. Det bør undersøges om Sveriges og Norges intrasystemer har fået udviklet apps eller om de også er under udvikling.
4. Touchscreens med multitouch Vi har startet et samarbejde med Søndervangsskolen i Faverskov Kommune i Jylland. De er allerede i gang med et forskningsprojekt om touchscreens og den dialogiske proces som støtte for læring. Skolen er længst i Danmark på dette område. Deres resultater viser, at samarbejdet og de dialogiske processer vil kunne styrkes mellem elever og indvirke positivt på deres læring. Det undersøges hvordan der kan iscenesættes elevaktiviteter som kun kan løses via samarbejde, dialog og forhandling. Vi undersøger hvor langt teknologien er, og hvorledes den ville kunne inddrages i samarbejdet på tværs af de tre lande.
5. Teknologi, krop og bevægelighed Vi mener det bør undersøges, hvorvidt vi kan styrke den kropslige tilgang til læring og teknologi. Den fremherskende undervisningsform, hvor elever modtager undervisning siddende på en stol fungerer for nogle af folkeskolens "brugere", men er muligvis mindre velegnet for andre, der i højere grad har behov at kombinere undervisning med fysisk udfoldelse. Med nye teknologier, især smart phones, vil det være muligt at udvikle nye undervisningdesigns, der appellerer til andre af folkeskolens brugergrupper, typisk de urolige og/eller teknologinteresserede drenge, og dermed bidrage til at virkeliggøre målsætningen om en bedre folkeskole for alle. Samtidig vil integrationen mellem læring og bevægelse være med til at modvirke rygproblemer og overvægt, der ellers er udbredt blandt unge i den vestlige verden. Vi har afholdt møde med firmaet Djeoo som har et bud på et GPS løb som i princippet kan understøtte læring i mange forskellige fag. Vi forestiller os, at disse GPS løb kan spilles på tværs af de tre landes klasser. http://www.djeeo.dk/index.php/da/forside-mainmenu-1
6. Spil og didaktisk design
Det undersøges på hvilke måder games kan inddrages som støtte for læring i de udvalgte fagområder.
7. Læring gennem udforskning
Læring gennem udforskning bygger på ideen om, at elever i deres opgaveløsning gennemfører undersøgelsessopgaver. Disse opgaver består typisk i opsamling af 'prøver' og lignende data fra felten (udeområder eller andre steder, hvor man kan tage prøver). Denne tilgang til læring kan gennem kollaborativ læring og sammenligning af andre resultater styrkes via digitale medier, der tillader realtime-samarbejde og sammenligning på tværs af geografisk adskilte områder. Det vil eksempelvis kunne styrke 'forskningen' og læringen, hvis forskellige hold forskellige steder umiddelbart kan forholde sig til deres og andres resultater og diskutere eventuelle forskelle og ligheder, hvilket også kan bruges til at forfine undersøgelserne i felten gennem gensidig påvirkning. Datavisualisering og dialog om, hvad data viser, er også oplagte områder, hvor interskandinaviske projekter kan gøre en forskel. Inspiration blandt andet fra et projekt Lets Go gennemført af SELECT (Linæus Universitet, Växsjö) og Stanford University, CA, USA.
9. Niveauer for nye designs.
Projekterne i GUNS sigter mod en række forskellige innovative forbedringer af undervisningen gennem designtænkning. Brugerdrevne forsøg og eksperimenter med udviklingen af nye undervisningsdesigns kan rette sig mod skoleniveau (makro), klasseniveau (messo) og aktivitetsniveau (mikro).
- Makro
- Messo
- Mikro
Teknologigruppen udgøres indtil videre af Ove Christensen, UCSJ, Trine Brun Petersen, UCSJ og Carsten Wolfgang, Roskilde Kommune, men det kunne være godt, hvis deltagere fra vores nordiske partnere kom med i gruppen.
Tema: Udvikling af nye fællesnordiske undervisningsmidler koblet med en undersøgelse og diskussion af den ontologiske forskel mellem undervisning, underviser og undervisningsmidler - dette har en klar kobling til forholdet mellem formel, uformel og informel læring (og holder disse kategorier overhovedet?).
De teknologiske perspektiver i GUNS kan lige nu opdeles i følgende punkter:
1. Digitale tavler
De digitale tavler skal kunne kobles på hinanden, så elever og lærere kan samarbejde online på samme digitale tavler.
SMART har et værktøj, der hedder Bridget der kan facilitere dette, men der findes også gratis tjenester der har samme funktioner fx: Teamviewer.
Det danske Smartboardfirma Solutors har lavet en demonstration den 1.11. kl. 12 i Brøndby.
Der deltog rådgivere fra Roskilde Kommunes IT afdeling, så vi kan sikre os at mulige løsninger kan afvikles på kommunens netværk. Samme undersøgelser skal på sigt laves i Sverige og Norge.
Desuden deltog en rådgiver fra Open Source miljøet i DK, så vi sikrer os, at de produkter vi undersøger overholder åbne standarder.
Demonstrationen viste de udfordringer vi står overfor. Det drejer sig primært om "remote access" problematikken som gør, at når to pc'er skal samarbejde, så overtager den ene pc den andens "skrivebord". Konsekvensen af problematikken er, at denne remote access løsningens frames pr. sekund, i dette tilfælde 5 frames pr. sekund" overruler videokonference signalet på flere frames pr. sekund.
Rådgiverne peger på, at 25-30 frames pr. sekund vil være at foretrække.
Der har været har afholdt møde med udviklingsdirektøren fra SMART, Canada og denne vil prøve at udvikle en passende remote access løsning. Der undersøges sideløbende om der findes andre remote access løsninger som lever op til vores krav.
2. Videokonference
For at optimere samarbejdet mellem elever og lærere skal de kunne se hinanden live fra klasselokale til klasselokale.
Vi har valgt foreløbig at tage udgangspunkt i den digitale tavle, da det vurderes, at et samlet videokonference setup vil være økonomisk urealistisk.
Den 11.11. kl. 12 lavede vi en test mellem Absalons Skole i Roskilde og Gulskogen Skole Drammen. Vi kunne se og høre Nordmændende, men ikke omvendt. Det skyldtes, at Solutors manglede at give Roskilde Kommunes IT-afdeling nogle tekniske oplysninger. Vi afprøver løsningen igen, når vi er kommet længere i processen.
3. Smartphones - mobile enheder
For at gøre samarbejdet mellem elever og lærere så fleksibelt som muligt undersøges det, hvorvidt mobile enheder kan bruges i projektet.
Vi satser i første omgang på styresystemet Androide, da det allerede er førende på verdensplan og den er en åben standard.
Analytikere peger på, at det først er nu, at internettet begynder, idet at internettets muligheder på mobile enheder såsom Smartphones og Ipads osv er stigende. Det betyder, at vi har internettet med overalt og hele tiden.
Næste udvikling for mobiltelefonien er, at vi valgfrit kan lægge "layers" ind over brugerfladen på mobileenheden. Disse ”layers” vil give os informationer om de muligheder der omgiver os.
Ydermere arbejdes der i øjeblikket på at udvikle 2D tags som mobileenheden kan skanne. Brugeren kan således respondere med sin mobilenhed på det han møder i den fysiske verden.
De didaktiske muligheder er spændende. Fx kan man forestille sig, at et undervisningssforløb er struktureret ved at eleverne er styret af forskellige tags i nærmiljøet og at disse tags indhold stilladserer elevernes læring.
Det springende punkt ved implementeringen af Smartphones er hvilken platform elever og lærere kunne samarbejde på. Google har lavet en app til Google Doks og der findes også en app til Dropbox. Det undersøges hvilke apps der ellers vil kunne inddrages. UNI-C i Danmark er blevet kontaktet og de vender tilbage i januar med nyt om udviklingen af en app til Skoleintra. Det bør undersøges om Sveriges og Norges intrasystemer har fået udviklet apps eller om de også er under udvikling.
4. Touchscreens med multitouch
Vi har startet et samarbejde med Søndervangsskolen i Faverskov Kommune i Jylland. De er allerede i gang med et forskningsprojekt om touchscreens og den dialogiske proces som støtte for læring. Skolen er længst i Danmark på dette område. Deres resultater viser, at samarbejdet og de dialogiske processer vil kunne styrkes mellem elever og indvirke positivt på deres læring. Det undersøges hvordan der kan iscenesættes elevaktiviteter som kun kan løses via samarbejde, dialog og forhandling. Vi undersøger hvor langt teknologien er, og hvorledes den ville kunne inddrages i samarbejdet på tværs af de tre lande.
5. Teknologi, krop og bevægelighed
Vi mener det bør undersøges, hvorvidt vi kan styrke den kropslige tilgang til læring og teknologi. Den fremherskende undervisningsform, hvor elever modtager undervisning siddende på en stol fungerer for nogle af folkeskolens "brugere", men er muligvis mindre velegnet for andre, der i højere grad har behov at kombinere undervisning med fysisk udfoldelse. Med nye teknologier, især smart phones, vil det være muligt at udvikle nye undervisningdesigns, der appellerer til andre af folkeskolens brugergrupper, typisk de urolige og/eller teknologinteresserede drenge, og dermed bidrage til at virkeliggøre målsætningen om en bedre folkeskole for alle. Samtidig vil integrationen mellem læring og bevægelse være med til at modvirke rygproblemer og overvægt, der ellers er udbredt blandt unge i den vestlige verden.
Vi har afholdt møde med firmaet Djeoo som har et bud på et GPS løb som i princippet kan understøtte læring i mange forskellige fag. Vi forestiller os, at disse GPS løb kan spilles på tværs af de tre landes klasser. http://www.djeeo.dk/index.php/da/forside-mainmenu-1
6. Spil og didaktisk design
Det undersøges på hvilke måder games kan inddrages som støtte for læring i de udvalgte fagområder.
7. Læring gennem udforskning
Læring gennem udforskning bygger på ideen om, at elever i deres opgaveløsning gennemfører undersøgelsessopgaver. Disse opgaver består typisk i opsamling af 'prøver' og lignende data fra felten (udeområder eller andre steder, hvor man kan tage prøver). Denne tilgang til læring kan gennem kollaborativ læring og sammenligning af andre resultater styrkes via digitale medier, der tillader realtime-samarbejde og sammenligning på tværs af geografisk adskilte områder. Det vil eksempelvis kunne styrke 'forskningen' og læringen, hvis forskellige hold forskellige steder umiddelbart kan forholde sig til deres og andres resultater og diskutere eventuelle forskelle og ligheder, hvilket også kan bruges til at forfine undersøgelserne i felten gennem gensidig påvirkning. Datavisualisering og dialog om, hvad data viser, er også oplagte områder, hvor interskandinaviske projekter kan gøre en forskel. Inspiration blandt andet fra et projekt Lets Go gennemført af SELECT (Linæus Universitet, Växsjö) og Stanford University, CA, USA.
8. Gratis webressourcer - Open Learning Ressources
Eks:
10 gratis værktøjer til naturfag
Videokonference etc
9. Niveauer for nye designs.
Projekterne i GUNS sigter mod en række forskellige innovative forbedringer af undervisningen gennem designtænkning. Brugerdrevne forsøg og eksperimenter med udviklingen af nye undervisningsdesigns kan rette sig mod skoleniveau (makro), klasseniveau (messo) og aktivitetsniveau (mikro).
- Makro
- Messo
- Mikro
Technology Integration Matrix
Teknologigruppen udgøres indtil videre af Ove Christensen, UCSJ, Trine Brun Petersen, UCSJ og Carsten Wolfgang, Roskilde Kommune, men det kunne være godt, hvis deltagere fra vores nordiske partnere kom med i gruppen.
Tema: Udvikling af nye fællesnordiske undervisningsmidler koblet med en undersøgelse og diskussion af den ontologiske forskel mellem undervisning, underviser og undervisningsmidler - dette har en klar kobling til forholdet mellem formel, uformel og informel læring (og holder disse kategorier overhovedet?).